Så selv dine juleroser og påskeklokker

Frøformering af Helleborus

Du kan sagtens så dine egne juleroser og påskeklokker. Det er slet ikke svært, det kræver blot lidt tålmodighed – eller rettere – temmelig god tålmodighed. Der går nemlig 3 år, fra frøene spirer, til planten blomstrer første gang. Du kan være heldig, at enkelte planter blomstrer allerede efter 2 år. Men hellere overrasket end skuffet, så forvent at der går 3 år.

Bestøvningen kan du roligt lade humlebierne om.
Alt efter vejret begynder påskeklokkerne at blomstre i februar måned, og når der bliver lunt nok til at lokke humlebierne frem, så vil du se dem flokkes om dine juleroser.
I juli måned, når frøene er modne, er de klar til at så. Så altid frøene, når de er friske, gerne lige efter høst.

Hvis frøene ikke såes inden september, går de nemlig i dvale og spireevnen forringes. For hvert år, der går falder spireprocenten. En del af frøene vil stadig kunne spire, men der kan gå lang tid – helt op til 3 år, fra de bliver sået, til de spirer.

Så har du overhovedet muligheden for det, så så dem med det samme. Dæk frøene med 1/2-1 cm jord, og hold jorden let fugtig – endelig ikke våd. Stil bakken et skyggefuldt sted i haven, og væbn dig med tålmodighed – der går mellem 6 og 18 måneder før Helleborusfrø spirer!

Alt efter vejret vil de første juleroser begynde at spire i december/januar måned. Når juleroserne har fået de første rigtige blade, er det tid til at potte dem op.  Husk altid at tage småplanterne i bladene, når du håndterer dem – stænglen er sart, og man kommer nemt til at beskadige den, hvis man klemmer den.

Juleroserne skal pottes op et par gange inden de er gamle nok til at blomstre. Når småplanterne er kommet godt i vækst kan du også plante dem direkte ud i haven.

Aller nemmest er det, at holde øje med jorden under dine juleroser og påskeklokker. Her i det tidlige forår, vil du ofte finde en hel skov af små spirende juleroser. Når de har fået de første rigtige blade kan de pottes op – eller du kan lade dem vokse lidt, hvis der er plads og lys til det, og så plante dem direkte ud i haven – så er det bare at vente spændt, til de bliver gamle nok til at blomstre. Det er altid et spændende øjeblik, når de nye planter blomstrer for første gang – for påskeklokker krydser let, og de mest fantastiske farver og blomsterformer opstår!

Har du ikke tålmodigheden til at vente, eller er du på jagt efter en ganske bestemt farve, så er det nu, hvor de blomstrer, at du skal købe dine påskeklokker. Du kan se vores sortiment af juleroser og påskeklokker her. Lokke, lokke.. :-)

Dette indlæg blev udgivet i Juleroser & Påskeklokker og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Så selv dine juleroser og påskeklokker

  1. Pingback: Nyt på julerosefronten | Krukkerier

  2. Pingback: Samler du selv dine frø og gemmer dem? | Krukkerier

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>