Genbrug det gamle juletræ

Genbrug det gamle juletræ og lav en flot lysekrone 

Lige nu står juletræet grønt og flot og venter på at komme indendørs, blive sat på fod og pyntet smukt. Det er lige om lidt – vi tænder lys, går om træet og synger salmer. Vi nyder træet, mens det er grønt og fint, men ikke for længe, juletræet må ud, før det begynder at drysse.

Nu går jeg ind for genbrug – også af brugte juletræer, så jeg gemmer det gamle træ. Et juletræ uden nåle er nemlig også smukt og kan genbruges på mange måder.

Lysekrone af gammelt juletræ

Her er en grensektion fra det gamle juletræ genbrugt til en fin lysekrone.

Lysekrone af gammelt juletræ

Sav et stykke med en flot grenkrans af det gamle juletræ . Fjern de sidste nåle og klip eventuelle forstyrrende grene af. Skru en øsken i, og træet er klar til at komme op at hænge.

Lysekrone af gammelt juletræ

Sæt lys på kronen og pynt den lidt. Lige nu har jeg juletræslys på kronen, men jeg kunne også sagtens finde på at erstatte dem med en lyskæde. Det er blot én måde at genbruge det gamle juletræ på. Hvad gør du med dit gamle træ?

Det gamle juletræ har jeg pyntet med:

Sølvfarvede lysholdere med klemme

Hvide kogler i keramik

Englevinger i sølvglimmer

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Dekorationer og blomsterbinding, Jul og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>