Flot borddekoration af grene

Lækker, lækker borddekoration

Det er simpelthen kærlighed ved første blik. Jeg er vild med denne borddekoration, der helt sikkert ikke kan undgå at blive et hit på bordet til forårets fester.

Borddekoration fra Klaus Wegeners bog "Naturwerkstatt"

Den skønne borddekoration er lavet af grene, der er bundet og samlet med tråd. Glasrør sidder i spænd mellem grenene, så borddekorationen kan pyntes med friske blomster. På billedet er der brugt forårsblomster i gyldne farver og små æg og stikløg til pynt.

Borddekorationen kan laves i mange størrelser og materialer og vil helt sikkert gøre sig på påskebordet, på konfirmationsbordet og på bryllupsbordet. Ja, på et hvilket som helst bord! Skal du bruge dekorationen til barnedåb, vil den være fint med blomster i sarte pastelfarver.

Det kunne også være rigtig flot at lave en rustik version i grove grene som dekoration på havebordet og så bare skifte blomsterne hen over sommeren, alt efter hvad haven nu byder på.

Naturwerkstatt af Klaus WegenerBorddekorationen er lavet af den tyske florist Klaus Wegener, der netop har begået en ny bog “Naturwerkstatt“, hvor borddekorationen stammer fra.

En bog fuld af skønne og inspirerende dekorationer i naturens materialer, grene, mos, kastanjer og bær – her er inspiration til hele året for alle kreative naturelskere.

Jeg er stor Klaus Wegener fan og elsker naturmaterialer, så bogen skal helt sikkert på min ønskeseddel!

Jeg har taget et smugkik i bogen, og det kan du også gøre – du kan få lov at kikke med lige her, så forstår du måske, hvorfor jeg er helt solgt!

Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver lidt lunere i vejret, så vil jeg ud og klippe grene til en borddekoration eller to. Jeg kan næsten ikke vente!

Måske skulle jeg bare se at få bestilt den bog, så der er lidt at fordrive ventetiden med!

 

Dette indlæg blev udgivet i Dekorationer og blomsterbinding, Forår, Påske og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Flot borddekoration af grene

  1. Pingback: Forårsdekoration. Stor og lækker forårsdekoration med mos og grene.Krukkerier

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>