Juletræ i jern

Juletræ i jern – ét stativ, mange muligheder

Jeg har været på messe i weekenden, Kreativ Hobby Weekend i Aars. Så jeg har været i gang med at jule lidt. Der skulle jo gerne være lidt inspiration til messens gæster. Blandt andet har jeg pyntet juletræer. Der er bare så mange muligheder med et godt stativ, som dette juletræ i jern, og når man først er kommet igang, er det næsten ikke til at stoppe igen.

Det kan pyntes på så mange måder. Her er en af dem:

007 juletræ lav

Det første juletræ i jern blev bundet med kviste af nogle smukke lavgrene, jeg var så heldig at finde på en tur i skoven. Foruden lavgrenene har jeg brugt ligusterbær og kogler fra hvidgran.

009 juletræ med lavgrene

De smukke lavbeklædte grene og ligusterens sorte bær klæder hinanden godt og er flotte sammen med det rustne juletræ i jern.

Kviste af lavgrene, ligusterbær og kogler er enkeltvis bundet på stativet med blomstertråd.

Træ nummer to blev helt anderledes, det har jeg bundet på tværs med lærkekogler.

017 juletræ lærk

Lærkegrene med kogler er bundet på tværpindene af stativet.

Et enkelt, men alligevel ret flot træ helt i natur.

019 juletræ med lærk

Barkstjerner i to størrelser er limet ind som den enestge pynt.

Det tredie juletræ er også bundet på tværs. I stedet for kogler har jeg her brugt vindheks og mariebær – de flotte, røde bær fra multiflora rosen, der vokser mange steder langs vejene. Og det er lige nu, her i oktober, du skal plukke mariebær til dine kranse og dekorationer.

Vindheks kan du finde hos blomsterhandleren, og mange supermarkeder har dem også. Den tørrer flot op og er rigtig god at binde med.

044 juletræ vindheks

Et næsten frostet juletræ i jern.

045 juletræ vindheks

Vindheksen giver juletræet et frostet look, der understreges af de fine snefnug, der er limet ind.

 

Dette indlæg blev udgivet i Dekorationer og blomsterbinding, Jul og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>