Betonæg med pynt

En håndfuld betonæg og alt godt fra krea-kassen

Rigtig mange har kastet sig ud i betonstøbningens kunst. Jeg er endnu kun nået til det-skal-jeg-også-prøve-en-dag-stadiet. Imens bruger jeg så tiden på at dekorere mit indkøbte beton.

Og lige nu er det en håndfuld betonæg, det er gået ud over. Ikke fordi æggene egentlig behøver noget pynt, men bare fordi det er ret hyggeligt at sidde og nørkle med. Nå ja, og så er jeg da heller ikke utilfreds med resultatet.

 Oval bakke med betonæg

En samling betonæg pynter på en køn bakke.

 betonæg

Jeg kan godt lide at blande det rustikke og det fine, så der bliver en godt balance og tingene fremhæver hinanden. Lidt blonde må der til – og den rustikke snor. Den fine “sølv”-pynt og den mere rustne af slagsen.

Betonæg

Her er et betonæg blevet pyntet med et sølvblad bundet på med hvid snor – og så en enkelt lille patineret metalblomst.

Jeg køber altid et par ekstra potter med sølvblad sidst på sæsonen. Bladene tørrer flot op og den grå farve er så fin i både julens og forårets dekorationer.

metalblomst

Den lille metalblomst er faktisk en del af en større, som jeg har trevlet op og klippet i små stykker, men først har metalblomsten været en tur udendørs, så den kunne få lidt patina.

010 betonæg

Og så kunne jeg slet ikke stå for det her søde frimærke. Det var jeg da nødt til at gemme i min krea-kasse – jeg tænkte nok, jeg ville få brug for det en dag!

Hvis du heller ikke støber dine betonæg selv, så har jeg købt så mange, at jeg sælger af dem og der kan også blive nogle til dig.

Her er nogle af de ting jeg har brugt:

Betonæg, små og store

Hvid snor

Metalblomst

Metalpynt

Oval fad

Har du lyst til selv at gå i gang med betonstøbningen, så er der masser af inspiration at hente i facebook gruppen Kreativ Beton.

Jeg kan også anbefale et besøg på Fru Pedersens blog, hvor du får en udførlig vejledning i støbning af betonæg.

Rigtig god fornøjelse med både støbning og pyntning!

Dette indlæg blev udgivet i Dekorationer og blomsterbinding, Forår, Påske og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Betonæg med pynt

  1. Tinna skriver:

    Hej.
    Hvad koster dine betonæg

  2. Tinna skriver:

    Hej igen
    Har fundet prisen

Skriv et svar til Marianne Strange Andersen Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>